top of page

Vores forlag danner ramme om små, litterære projekter med noget på hjerte. Vi har bøgerne i hænderne fra den spæde idé til tryk. Værkerne opstår ofte i et kreativ samarbejde med andre ildsjæle. 

LINDRENDE ORD
LAD OS TALE OM DØDEN

Lindrende ord: Lad os tale om døden er en samling af noveller, digte og romanuddrag, der på hver sin måde handler om sorg – nærmere bestemt den sorg, der opstår, når døden kommer tæt på.


Det er historier om tabet af en forælder, en elsket, et barn. Om selv at være den, der skal dø og den svære tid op til afskeden. Men også historier om det vibrerende liv, som opstår i mellemrummene mellem det hele.


I bogen møder du forfattere fra dette og forrige århundrede, som hver især beskriver de følelser og oplevelser, som det at miste eller at skulle væk herfra, kan sætte gang i.


Indeholder tekster af: Maria Gerhardt, Amalie Langballe, Tove Ditlevsen, Caroline Albertine Minor, Henrik Nordbrandt, Vilma Sandnes Johansson, Han Kang, Lasse Raagard Jønsson, Pia Tafdrup, Tom Kristensen, Naja Marie Aidt.


“Mor står officielt til at dø nu. Hun er skrevet ud af hospitalernes prioriteringslister. Lægerne
kommer kun ind for at være venlige. Nu handler det om, at hun skal dø godt.”

- Vilma Sandnes Johansson, Tænk ikke på Mig

 

Antologien er inspireret af forskningsfeltet ’narrativ medicin', som blandt andet undersøger, hvordan sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende kan bruge litteraturen til at lytte til hinanden og finde et sprog for de svære spørgsmål i tilværelsen.

​'Lindrende Ord: Lad os tale om døden' er skabt af Ida Albek Tønning, Emma Jenny og Maria Bruun-Schmidt Dorrens ved Anekdota Forlag.

Illustrationer af Pernille Øster & grafisk tilrettelæggelse af Louis Montes.

Blå blomst 2.png
Forlag
PODCASTS

Gennem podcasts guider vi andre til at fortælle deres personlige historie med et fokus. Historierne har ofte rod i et centralt vendepunkt; en hverdagstvivl, en skilsmisse, en fødselspsykose. Fælles for dem er, at de er stærke personfortællinger. 

Mor DU ER IKKE ALENE

'Jeg elsker dig, little Ribs,' skriver 27-årige Clara i et afskedsbrev til sin datter en mørk vinternat i 2020. Clara's lykkelige graviditet er endt i en mørk fødselspsykose, og otte måneder efter fødslen forsøger hun at tage sit eget liv. Hun bliver indlagt, og få måneder efter udskrivelsen kan Clara fortælle sin historie om, hvordan mødet med døden har gjort hende til en stærkere mor og lært hende om kærlighed, kontroltab og livets nuancer. 

For Clara har en mission: Hun ønsker, at vi alle siger det højt og beder om hjælp, hvis vi har brug for det - i stedet for at foregive, at alt er godt. For hjælpen er der.

Podcastserien er produceret og tilrettelagt af Anekdota for Talk Town.

Vi 'overtager' virksomheders Instagramprofil, hvor vi fortæller om et forløb, en tur eller et event gennem stories & opslag. Dette med fokus på den personlige og kreative fortælling.

 

Herunder er udvalgte instastories produceret for Friluftsrådet for at inspirere flere til at vandre med små børn på Hærvejen. 

KLIK PÅ CIRKLERNE & FORSTØR!

Friluftsrådets Instagram

Insta-takover

Vi producerer fotofortællinger, som vi kombinerer med stærke interviews.

Det bliver til levende multimedieproduktioner. 

Herunder er fortællingen om den kvindelige fårebarber Tarryn Gray, 21,

som er én ud af et stigende antal kvinder i Australien, der barberer får.

Det er ikke altid let i en mandsdomineret verden.

VIDEO
Artikler

ARTIKLER

Vores anker ligger i det skrevne. Vi producerer artikler for en lang række stærke brands.

TRYK & SE UDVALGTE ARTIKLER ONLINE
TRYK & SE UDVALGTE PORTRÆTTER

Artikler vi er særligt stolte af, og som skal præsenteres i sit fulde format.

Salon

Flere gange om året holder vi salonsamtaler i vores værksted under Anekdota Salon. Vi søger at udvikle og inspirere folk gennem journalistiske samtaler. Altid med den stærke og ærlige personfortælling i fokus.

Herunder online-streamingen af Anekdota Salonen: 'Mor, du er ikke alene' om arbejdet som mor, fødselsdepressioner og følelsen af at have tabt sin plads i verdenen, når man har født et barn.

Vi springer ind i salonen, hvor forfatter Olga Ravn, som har skrevet bogen 'Mit Arbejde',  kommenterer på Claras historie om sin svære fødselsdepression, som du også kan lytte til i podcasten 'Mor, du er ikke alene'.

FOTOGRAFI

Gennem fotojournalistik elsker vi at fortælle historier fra virkeligheden og dække et forløb, en hændelse, et vendepunkt i billeder. Vi deler historier gennem stærke reportagefotos, portrætter og rejsefotografi.

Om
OM Anekdota

Anekdota er et lille, journalistisk værksted, som arbejder med tekst, podcast og multimediefortællinger for virksomheder, organisationer og medie- og kulturinstitutioner. Ordet Anekdota er grundform for græsk anekdote.

I vores journalistiske arbejde ser vi altid efter det anekdotiske, som er kernen i god storytelling, og som sætter en ramme om det personlige, det nære, det konkrete - dét vi allerbedst kan spejle os i som mennesker. Det er ofte i anekdoten, pointen ligger.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil drøfte mulighederne for et samarbejde. 

I tilrettelæggelsen og produktionen varetager vi både store opgaver med projektlederansvar og mindre produktionsroller. 

Anekdota er stiftet af journalist Maria Bruun-Schmidt, som er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har en kandidat i Journalistik & Kommunikation fra Curtin University, Perth. Hun har før arbejdet på bl.a. Politiken, i mediehuset Egmont og som journalist på én af Australiens største aviser, The Age. 

 

I 2020 grundlagde hun Anekdota.

download.png
2236.jpg
okVHDEscpwDW7vh3_400x400.jpg
egmont-publishing-logo-1.png
Logo-the-age-e1444962336879-300x300.png
Floating Flowers
KONTAKT

Anekdota

Journalist / Maria Bruun-Schmidt

Maria@anekdota.dk

+45 3131 5850

Kontor Villa Kultur
Krausesvej 3, 2100 Østerbro
CVR: 36164662
bottom of page