
fre. 25. jun.
|Family Zoo
Anekdota Salon: Tumling på Tur | Maria Bruun-Schmidt
Inspirationsforedrag med journalist Maria Bruun-Schmidt, som i sommers vandrede 150 km. på Hærvejen med sin datter på 13 måneder i en bærestol på ryggen. Maria fortæller levende om at være småbørnsmor på vandrestierne - og giver konkrete råd om oppakning, putteritualer, vandrerute & pakkeliste.


Tid & sted
25. jun. 2021 18.30 – 22.00
Family Zoo, Classensgade 11E, 2100 København
Om eventet
Oplev hvordan frisk luft, vandrerygsæk og lunefuldt sommervejr i kombination med mor-bekymringer, tumlingetrivsel og den rette oppakning kan blive til en fantastisk familieoplevelse.
Maria vandrede med sin datter på 13 måneder fra Viborg til Jelling med bleer i sidelommen og højt humør som drivkraft. Hun satte sig for, at en friluftsferie kunne kombineres med tumlingelivet, og nu vil hun inspirere andre forældre til at gøre det samme. Det er blevet til vandretips for Friluftsrådets følgere og nylige rejsereportager i Berlingske og Politiken.
Under foredraget vil du få svar på spørgsmål som; hvad skal du pakke til dit barn på vandreturen? Vil en tumling sidde i bærestolen hele vejen - og hvis ikke, hvordan underholder man så? Hvordan putter man til natten, og hvor sover man? Hvad spiser man, og hvor langt kan man gå hver dag?
Maria har fået mange af sådanne spørgsmål, og interesseren for hendes vandreture som småbørnsmor er nu blevet så stor, at hun har besluttet sig for at holde et friluftsforedrag. For at inspirere andre forældre til at tage af sted og dele ud af de erfaringer, hun gjorde sig undervejs.
For alle kan vandre med et barn, det kan du også! Maria havde ikke selv vandret langt med sin datter, Aviaya, før hun tog lyntoget til Viborg for at sætte de første usikre fodspor - hun vidste intet om friluftsudstyr til børn og booking af herberger. Men hun lærte det hele på vejen.
Under foredraget vil Maria levende fortælle om at være vandrehusmor, at give sin kærlighed til naturen videre til sit barn og styrke sig selv i troen på, man kan langt mere som forælder, end man tror.
På aftenen giver Maria dig også konkrete råd om oppakning, putteritualer og udstyr. Sammen gennemgår I budgettet for turen, hun deler ud af sin vandrerute og skriver en pakkeliste til dig, du kan tage med hjem – så du selv kan komme af sted med din tumling i 2021!
Læs rejsereportagen i Politiken, tryk på linket her: https://bit.ly/2WT8QDw.
PRAKTISK
Pris: Billetterne koster 149 kr. inkl. et glas økobobler/sodavand. Der er 30 pladser.
Tid: Onsdag 30. juni 2021. Dørene åbner kl. 18.30, foredraget begynder kl. 19.00.
Sted: Samtalen foregår i familiehuset Family Zoo på Østerbro.
FØLG 'TUMLING PÅ TUR'
Følg Maria & Aviaya på familiens insta-friluftskonto @tumlingpaatur, hvor de deler billeder og laver instatakeovers fra deres vandreture i Danmark til fx Camønoen og Naturlejren i Auderød i samarbejde med blandt andre Friluftsrådet.
OM ANEKDOTA
Anekdota er et nyt, journalistisk værksted, som arbejder med tekst, podcast og multimediefortællinger for virksomheder, organisationer og medie- og kulturinstitutioner. Ordet Anekdota er grundform for græsk anekdote.
Flere gange om året holder vi salonsamtaler i vores værksted under Anekdota Salon. Vi søger at udvikle og inspirere folk gennem journalistiske samtaler. Altid med den stærke og ærlige personfortælling i fokus.
Tilmeld dig her!
Pris
Antal
Total
Anekdota Salon: Tumling på Tur
149,00 kr.
Køb billet til Anekdota Salon: ’Tumling på Tur’ onsdag 30. juni kl. 18.30-22.00 i Family Zoos' fine omgivelser.
149,00 kr.
00,00 kr.
Total
0,00 kr.